mandag den 18. februar 2008

Fra turist til indbygger

Hmmm, så er jeg blevet indbygger i blogland efter at have været turist i en lille uges tid. Er spændt på, hvad det vil vise sig, at jeg har bevæget mig ud i efter relativt impulsiv inspiration.

For en uge siden anede jeg dårligt om bloglands eksistens, men under web søgning efter en frakke strikkeopskrift, kom jeg via cyberspaces sære veje ind på strikkeglade kvinders blogs og der åbenbarede sig en forunderlig og inspirerende verden af web aktive strikke entusiaster. En fantastisk opdagelse for mig, som har været ensom strikker nærmest hele mit liv.

Og som det oftest sker, når jeg opdager noget nyt: sådan een må jeg også have! Således også en blog og den er hermed bragt til verden.

Hvad jeg vil bruge den til? Tjaaa, det ligger ikke krystal klart endnu (og bliver det måske aldrig), men lige nu er tanken at skrive om alle mine små projekter. En mentalhygiejnisk proces for mig selv, men jeg håber også at kunne inspirere andre og meget gerne få ideer og inspiration tilbage.

Min rejse i blogland er startet........

2 kommentarer:

Annie Steenfeldt sagde ...

Kære Pia,

Hjertelig til lykke med din nye blog, - den skal nok blive spændende at følge med i.

Og - lad os snart se dit færdige, lækre strikkeprojekt.

Knus fra Annie

Gitte Fabrin Olsen sagde ...

Hej Pia

Velkommen til blog-land, jeg glæde mig til at følge med

Knus Gitte