mandag den 24. marts 2008

Pist væk

Jeg fatter det ikke, men nu opgiver jeg at lede længere efter det sidste nøgle garn til Lotte jakken. Jeg er helt sikker på, at jeg havde det med, men da jeg skulle bruge det til at færddiggøre jakkens krave, var det forsvundet. Og det er det stadig, selvom jeg nu har endevendt hele sommerhuset flere gange.

Var ellers bare en times tid fra at være færdig med jakken; nu må jeg vente til jeg har fået købt et nyt nøgle. I stedet kunne jeg bruge lidt tid på at sætte nyt betræk på stolene. De trængte i den grad til at få skiftet det slidte og plettede betræk.

Stolene blev rigtig fine. Når det bliver lunere i vejret skal de og spisebordet ud på terrassen og få træværket renset godt igennem
og så kan de holde mange år endnu. Spisebordet og de fem stole blev købt gennem Den Blå Avis for 2200 kr. for snart 25 år siden og det må siges at have været en god investering.


Ingen kommentarer: