torsdag den 10. april 2008

Forkælelse på en mærkedag

Det er lykke at have mulighed for langsomme morgener som denne morgen, specielt når aftenen igår blev tilbragt med gode venner og vi kom lidt sent i seng. Og heldigt, at denne uge ikke er "skov uge" for Olivia og hun behøvede derfor ikke at møde inden kl 8 for at komme med børnehavebussen til skoven ved Allerød. Hver tredje uge bliver de hjemme i børnehaven på Østerbro og så kan vi som idag slentre langsomt og sent til børnehaven; det er så hyggeligt for vi snakker så godt på den lille tur.

Resten af dagen idag er også til forkælelse har jeg tænkt. Ordne småting herhjemme i laaangsomt tempo, strikke til en lækker kop te, en tur i fitness centeret med lang sauna tur med æteriske olier på kroppen, ansigtsbehandling, ose lidt rundt i specialbutikkerne i nærheden og købe ind til lækker mad til i aften. Det er idag 10 år siden Niels, efter få måneders bekendtskab, friede til mig i regnvejr i Venedig og mit liv var ændret for altid. Vi fejrer det imorgen, men lidt kan vi nok ikke lade være med at gøre i aften også...... måske en badekarsterapi med champagne.

På vej hjem fra børnehaven kunne jeg ikke stå for disse skønne Gerbera i et par af yndlingsfarverne, så nu står de og lyser op i stuen.

Ingen kommentarer: