torsdag den 26. juni 2008

Ciao bella

Ciao bella – hej smukke pige, lyder der i et væk til Olivia. Fra folk på gaden, på stranden, hos bageren, grønthandleren, restauranten, fra hvor vi går og står. Intet under, at Olivia elsker at være i Italien, hvor de har en stor kærlighed for børn og et særligt talent for at give udtryk for det på en dejlig og ikke intimiderende måde. Vi andre elsker også Italien og vores dejlige Toscanske by Lucca i særdeleshed. Det er som at komme hjem igen; intet vi absolut skal nå at se, blot være her og nyde livet i fulde drag. Nogle dage tager vi på stranden, men for det meste tuller vi rundt i byen, nyder lækre frokoster og dejlige middage, handler i de små butikker og slapper af på vores terrasse, hvor vi har byens bedste udsigt synes vi selv. I Danmark ville vi nok se på bygningerne og især hustagene som noget gammelt l…., men her synes vi sært nok, at det er pittoresk.









På vejen nedover de tyske motorveje nåede jeg næsten en hel lille trøje i Rowans Summertweed og den blev helt færdig i løbet af den første uge i Lucca. Den er skøn at have på og perfekt over den lille sorte en lun sommeraften.













Det er ved at gå op for mig, at jeg da vist er inde i en ”grøn periode”. Jeg har strikket vældig meget grønt på det seneste, forleden kunne jeg ikke modstå fristelsen til at købe et par metallic grønne ballerina sko og jeg er blevet vildt forelsket i en græsgrøn taske i det smukkeste skind. 900 Euro koster tasken, så det bliver nok ved drømmen! Eller jeg kan drømme om, at den er meget, meget billigere i USA – jeg må lede på nettet, når jeg kommer hjem…..

Efter to uger i Lucca tager vi til Korsika på lørdag, hvor vi skal holde en uges camping ferie med gode venner.

1 kommentar:

Fríða sagde ...

åh, hvor lyder det hele bare skönt! og sikke en söd lille tröje du har strikket dig.
kh.fra Island
Frida