torsdag den 24. juli 2008

Liv og død

Annette en kær ex-kollega er død kun 62 år gammel. Jeg vidste godt, at hun var uhelbredeligt syg og har tænkt meget på hende på det sidste, men var alligevel ikke forberedt på dødsannoncen i avisen i morges. Idag er mine tanker fyldt med gode minder om Annette og varme tanker til hendes mand og børn. Annette betød noget for mig og for en hel del af alle de andre hun strejfede på sin vej, er jeg sikker på. Hun har sat et mærke i kraft af sin stærke personlighed: Annette var altid tro mod sig selv - autentisk - en stor inspiration for mig. Tak Annette.

Dagen idag er dedikeret strikning og lugning for jeg har brug for den slags indadvendte sysler, hvor tankerne kan flyve. Tanker om livets skrøbelighed og nødvendigheden af at nyde og passe på det; at leve her og nu - tro mod mig selv og i omsorg for dem jeg elsker. Blot at være.

Old friends pass away, new friends appear. It is just like the days. An old day passes, a new day arrives. The important thing is to make it meaningful: a meaningful friend - or a meaningful day. Dalai Lama

1 kommentar:

Tineke sagde ...

Din afsnit om "tanker om livets skrøbelighed..." er bare lige på. Blot at være...