mandag den 20. oktober 2008

Skønne Amarylis

Det er farligt, når man har accepteret at få mails med tilbud og nyheder fra netbutikkerne. Man kan blive så inspireret. Her til morgen var der kommet en nyhedsmail fra Isabella Smith og Amarylis kan jeg ikke stå for. Det er en af de smukkeste blomster jeg ved og det er helt særligt at dyrke dem frem fra løg. Forventningens glæde, når stænglen langsomt vokser op, blomsterknopperne titter frem og til sidst folder sig dårende dejlige ud. Jeg elsker Amarylis i alle farver, men spændingen forøges, når det er en type, jeg ikke har set før, så denne smukke hvide med rød kant, måtte straks bestilles.

Og så røg der lige et par poser forårsløg til sommerhuset med i indkøbskurven. Det er vist ved at være sidste udkald for at få dem lagt, så jeg håber posten når frem inden weekenden, hvor der er planlagt have weekend i sommerhuset.

1 kommentar:

Strikkeheksen sagde ...

Åh ja, den spottede jeg også lige med det samme. Den er absolut underskøn :-) Jeg er helt sikker på, det er godt for sjælen at have en Amaryllis eller to stående, når efteråret rusker udenfor :-)