søndag den 9. november 2008

10 års bryllupsdag

Vi havde ti års bryllupsdag i fredags og vi fejrede ti fantastiske år med to dages spa-ophold på Alter Meierhof ved Flensburg. Ren luksus forkælelse for krop og sjæl.

Og så tyder alt nu på, at min firma hjemmeside er klar til at blive sluppet fri imorgen. Det har godt nok været en svær fødsel, men jeg er meget, meget tilfreds med resultatet. Nu skal jeg for alvor ud og sælge; desværre kunne timingen med finanskrise dårligt være værre, men indtil videre har jeg besluttet at tage det helt køligt og glæde mig over, at jeg til gengæld har max mulighed for at være top tunet, når der kommer opgangstider igen.

Strikke mæssigt har jeg gang i en mængde mindre projekter: et cashmere tørklæde til min mor, et 2,5 meter halstørklæde og en hue som gave til "en hemmelighed", en vest i alpacauld til Olivia, sokker til Olivia.

Den fnuglette cardigan har længe ventet på at blive monteret. Sidste weekend lykkedes det mig at få dampet stykkerne og det var planen at gøre den færdig i denne weekend. Jeg mangler at strikke krave, sy stykkerne sammen samt at sy knapper i. Det ville være stort, hvis jeg kunne få det gjort i aften.

1 kommentar:

Strikkeheksen sagde ...

Tillykke, ser ud til, det er blevet fejret på behørig vis :-)

Det bliver spændende at følge dine projekter :-)