torsdag den 18. december 2008

Arbejdsramt

Idag ankom en SMS fra min dejlige veninde Lone: Er der noget galt; du har ikke opdateret din blog siden den 30. november!

Og nej, der bestemt ikke noget galt, jeg har blot uvant meget travlt med arbejde og så bliver bloggeriet nedprioriteret. Konkret har jeg travlt med outplacement/genplacerings opgaver, dvs. jeg rådgiver mennesker som er blevet opsagt og den virksomhed, som har opsagt dem betaler for det. Det er meget engagerende og berigende at få lov til at være en del af et menneskes udviklingsproces fra chok og krise over afklaring om kompetencer, personlige egenskaber, jobmål, etc. og frem til det helt rigtige nye job. Så jeg nyder arbejdet, men pt. har jeg 17 kandidater (som det hedder i den verden) som jeg mødes med hver 8.-10. dag og så er der ikkke plads til mange fridage.

I sidste uge var jeg tilmed fem dage på uddannelse til kl 21 hver aften så alt i alt har strikkeriet ligget temmelig stille. Jeg mangler en fjerdedel af mors julegave stola og jeg begynder at ane et scenarie, hvor de sidste centimeter strikkes juleaftensdag :-)

1 kommentar:

Helle : sagde ...

Dejligt at høre fra dig, og jeg skal nok vente på dig. Det er ikke til at nå det hele.