tirsdag den 27. december 2011

Kindle frakke

Jeg har altid holdt meget af bøger - læst mange af dem og købt mange. Mine reoler spækket med bøger har haft særlig betydning og hver gang jeg er flyttet eller har ommøbleret, har bogreolerne altid fået en særlig fin plads, så jeg kunne nyde synet af alle mine bøger. Mange, mange hundrede er det blevet til og indtil for ret nyligt var jeg overbevist om, at jeg aldrig ville skille mig af med mine elskede bøger.

Stille og snigende har mit forhold til bøger dog ændret sig.

Første gang jeg lagde mærke til det var, da vi flyttede om i stuerne for nogle år siden og mine bogreoler flyttede til en mindre prominent plads i et af værelserne. Og det var faktisk min egen ide.

Anden gang jeg bemærkede en ændring, var for et par år siden, da der ikke var plads i reolerne til stakken af læst sommerferie litteratur. Min automat reaktion ville tidligere have været at starte bilen, køre til IKEA og købe endnu en reol, men denne gang fyldte jeg et par bæreposer med de mindst interessante bøger og afleverede dem i gadens antikvarboghandler, hvor jeg kunne konstatere at brugte bøger er absolut intet værd.

Siden har jeg oftere og oftere taget mig selv i tanken, at reolpladsen da kunne bruges til noget andet end bøger (garn for eksempel!!) og jeg har efterhånden erkendt, at det er de absolut færreste bøger jeg læser mere end een gang, så hvad er pointen egentlig i at gemme dem? E-bøger har virket mere og mere tiltrækkende på mig - de fylder ikke, vejer ikke, krøller ikke og så kan man altid have hele sit bibliotek med sig på rejse.

I julegave fik jeg så en Kindle elektronisk boglæser.


Den er totalt genial. Lille, let, handy og en ren fornøjelse at læse på. Som bonus, er den faktisk meget lettere at læse i sengen med end en konventionel papirbog ....... slut med at få ondt i armene, når jeg ligger på ryggen og læser. Og så er e-bøger billigere end konventionelle bøger; har allerede købt fem styks. Glæder mig til at slippe for at slæbe flere kilo bøger med på næste sommerferie :-)

Min Kindle kommer med garanti til at bo i min taske og for at undgå, at alle de andre vigtige sager i tasken ridser min nye ven, måtte den have en beskyttende frakke.


Hurtigt hæklet i fastmasker og lige til at trække ud over.

De fyldte bogreoler er her stadig, men om de er her til næste jul, er jeg ikke så sikker på.

søndag den 11. december 2011

En god uge

Det har på mange måder været en god uge og ikke mindst fordi to strikke projekter blev monteret færdige og taget i brug.

Lækre Derwin, som jeg er svært glad for:



Kim Hargreaves design holder bare igen og igen. Og Rowans Alpaca garn er simpelthen så smukt og blødt, at jeg føler mig så lækker og luksuriøs i min Derwin. Ærmerne er lidt lange, også selvom jeg har strikket dem nogle centimeter kortere end opskriften angiver. Tænker, at det er en del af det androgyne look, som Derwin repræsenterer, så jeg giver dem en chance.

Modellens pasform er fin, men jeg lurer på om jeg mon kunne have strikket den et nummer mindre.

En cardigan i Noro Silk Garden Light blev også færdig:



Jeg bliver så nemt forelsket i Noro garn. Synes, at det er så smukt, men som regel synes jeg, at det "larmer" for meget som færdig trøje. Det synes jeg nok også i dette tilfælde, men jeg følte mig faktisk ganske godt tilpas, da jeg havde cardiganen på forleden.

Også her synes jeg, at størrelsen er lidt til den store side og jeg overvejer om jeg ikke skal gøre den lidt smallere med en anden lukning end bindebåndet. Jeg har bestemt ikke tabt mig, men noget tyder snart på, at jeg skal revurdere, hvilken størrelse jeg skal vælge at strikke efter.

søndag den 13. november 2011

Lækkerier

Jeg hentede pakken fra England på posthuset i fredags......


og lækre "Shadows" er i hus. Nøj, hvor er der mange lækre mulige projekter. I pakken var der garn til det første, nemlig Rowans Baby Alpaca, som skal blive til Derwin. Det er et helt fantastisk smukt og blødt garn; er helt vild med farven, som hedder "thistle" og er en lys lavendel-grå; en af mine absolutte yndlingsfarver.

Jeg er næsten færdig med ryggen og kan knap vente med at få den færdige sweater på.


I torsdags skulle jeg have taget et nyt portrætfoto til en professionel hjemmeside. Jeg ville gerne signalere business-tjekket og seriøsitet, men samtidig også menneske, rummelighed, mange facetter. Jeg tænkte, at sort habit og hæklet tørklæde ville sende de rigtige signaler, så onsdag hæklede jeg et Queen Anne Lace Scarf i Mochi garn fra lageret.


Hurtigt og hyggeligt at hækle og jeg tror at billedet blev godt.

mandag den 7. november 2011

Sommerhus UFO'er

Vi har været i sommerhuset i Fakse Ladeplads i weekenden. Udover, at der er så hyggeligt at være, tog vi mest der til, fordi en ny opvaskemaskine skulle installeres. Opvaskemaskinen har længe hostet noget og bogstavelig talt skulle bankes og rystes for at komme i gang. Forrige weekend døde den helt og vi måtte vaske op på god gammeldags maner  - faktisk ganske hyggeligt (man snakker godt over en opvask), men vi bestilte nu alligevel straks en ny opvaskemaskine. Leverandøren lovede, at en fragtmand ville levere den i fredags, men da vi ankom lørdag, var der ingen opvaskemaskine. Så irriterende, for de næste weekender har vi ikke mulighed for at tage i sommerhus. Leverandøren kunne ikke forklare, hvad der var gået galt, men lovede dog at sikre, at fragtmanden ikke dumper opvaskemaskinen på vores grund uden at have aftalt nærmere med os.

Jeg har en del halvfærdige projekter i sommerhuset og til sommerhuset. Jeg fik afsluttet et par af dem søndag formiddag.

Et strikket køkkenhåndklæde i Havblik fra Tante Grøn.

Et par grydelapper i sædvanlig model og sædvanligt garn (Muskat), men i farver som jeg synes er perfekte til et sommerhus ved vandet.

En skøn følelse at få ryddet to UFO'er af vejen sådan en stille sommerhus formiddag.

lørdag den 5. november 2011

Kunne alligevel ikke lade være

Jeg er altså blevet temmelig forelsket i Shadows af Kim Hargreaves. Diverse Shadows projekter sniger sig konstant ind i mine tanker og så må jeg jo lige på nettet og kigge på dem og svælge i alt det lækre garn der må til. Jeg var fast besluttet på at vente med at købe Shadows, indtil flere af mine UFO'er er færdige, men i går gik det galt.

Et af drømme projekterne er Derwin i Rowans Baby Alpaca - mums, den ser lækker ud - og da jeg opdagede, at den helt rigtige farve (thistle) er ved at udgå OG restlageret tilmed er på tilbud, så måtte visakortet frem. Venter nu spændt på pakken fra Laughing Hens og er godt tilfreds med mig selv; jeg har jo sparet penge og det er vel næsten det samme som at tjene penge :-)

Jeg har gang i et ukendt antal projekter og motivationen er desværre begrænset for de flestes vedkommende.

For eksempel dette projekt:
Regnbue sokker til Olivia i Mosci garn. Den ene sok er færdig, men nummer to er aldrig så interessant.

Eller for eksempel:
Som skal blive til en cardigan i Malabrico Lace. Jeg har vældig lyst til at få den færdig for garnet er skønt; fnuglet, helt, helt blødt og i klare grønne og lilla toner (hvilket billedet ikke viser særligt godt). Men bortset fra lace-kanten i bunden, er den ikke særlig spændende at strikke. Og så på pinde 3!

Den slags umotiverende projekter kan godt trække energi ud af mig og den velkendte medicin er et hurtigt og motiverende projekt. I garnlageret fandt jeg ti nøgler Noro Silk Garden Lite, som jeg købte til halv pris i sommer.
Noro garn er så nemt og hurtigt at strikke med, så det suser der ud af med at få omsat det til en cardigan. Et fint projekt, mens jeg venter på pakken fra England.

søndag den 23. oktober 2011

Overspringshandling

Niels har italiensk undervisning i spisestuen. Om en times tid er det min tur til den ugentlige halvanden times italiensk og jeg burde bruge tiden på at terpe bøjninger.

Men det er altså sjovere at web-bladre i Kim Hargreaves nye udgivelse "Shadows". Hun beskriver selv temaet som androgynt - pige møder dreng - og I love it.

Se lige den:


Og den:






Og denne her:




Og denne:


Og der er endnu flere, som jeg straks ville have bestilt garn til, hvis jeg ikke for en gangs skyld var nogenlunde fast besluttet på, at der først skal færdiggøres UFO'er samt bruges af en god del af lageret. Alle UFO projekterne virker bare så kedelige nu, hvor det kribler i fingrene for at komme i gang med et par modeller fra "Shadows".

Jeg snupper lige et par italienske verber og så kan jeg sikkert lige nå et par UFO pinde inden jeg skal på italiensk glat is....... det var meget, meget nemmere at lære sprog for 35 år siden....

Mads og Mettes grydelapper

Vi er tilbage i København efter seks dejlige dage i lejligheden i Lucca. Der er også mange kvaliteter ved at være hjemme på Østerbro, men dybest set føler jeg mig mest hjemme i Italien. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg tror på reinkarnation, men hvis jeg har været her på jorden i tidligere liv, så har jeg helt sikkert været italiener. Hvordan kan man ellers forklare den ro der falder over hele mit system, så snart jeg lander i Italien?

Jeg har gang i rigtig mange strikke- og hækleprojekter - store som små. Ind imellem sniger der sig et helt lille og hurtigt projekt ind, fx. grydelapper til venner, som har inviteret på middag.

Her er et par til Mads og Mette.


Og I skal da også lige have bagsiden.


Den sædvanlige opskrift, som jeg har lånt her.

Hæklet med nål 3,5 i Muskat fra Garnstudio.







Jeg troede egentlig, at jeg snart havde fået nok af at hækle grydelapper, men i Lucca blev jeg opmærksom på, at lejligheden slet ingen hjemmehæklede grydelapper har. Det går jo ikke, så det må jeg sørge for at kunne råde bod på inden vi skal derned næste gang.

onsdag den 19. oktober 2011

Julie i Italien

Endelig lykkedes det at få Julie helt færdig. Jeg startede projektet i sommer og det skred hurtigt frem ad; jeg elsker nemlig at strikke snoninger - har en særlig fornøjelse ud af at se, hvor pæne de bliver :-). Projektet lå herefter stille en rum tid; simpelthen af berøringsangst overfor halskanten, som jeg hos andre bloggere havde læst, var lidt bøvlet. For længe siden havde jeg imidlertid sat mig som mål, at en færdig Julie skulle med til sit italienske hjemland i efterårsferien.

Som altid rykker jeg bedst under pres og da efterårsferien nærmede sig, tænkte jeg "hvor svært kan det lige være" og gik i gang efter Lisa Renners instruktion, hvor kanten først strikkes og derefter hækles på. Det viste sig faktisk at være temmelig svært at få kanten til at ligge pænt, så efter to forsøg opgav jeg og forsøgte mig efter Strikkeheksens vejledning, hvor halskanten strikkes på med det samme. Det gik som en leg og i bagklogskabens klare lys, undrer jeg mig over, at jeg ikke fulgte det kyndige råd fra start. Tak Strikkeheks.


Her er hun så; den skønne Julie. Fotograferet i hendes hjemland på vores dejlige terrasse i Lucca, hvor vi nyder det italienske liv med god mad, vin, sol og de elskede lyde og dufte i den dejlige middelalderby.

Jeg er glad for Julie; synes at hun er blevet rigtig flot og passer mig godt. Eneste lille problem er, at den vide hals har en tendens til at falde ned over skuldrene. For mig er det et kendt problem med den slags åbne halsudskæringer, så det har vist at gøre med mine skuldre, holdning eller hvad ved jeg. Løsningen kender jeg også. Nemlig et par bændler med tryklås syet i skuldersømmen og lige til at knappe om BH-stroppen og...... voila, den sidder som den skal. Det fixer jeg, når jeg er tilbage fra ferie.

Jeg har strikket Julie i hør fra Karen Noe. Undervejs justerede jeg lidt i målene. Har generelt lavet modellen længere, da meget korte modeller ikke klæder mig. Ifølge opskriftens mål, skulle jeg have strikket en størrelse Large, men det forbød min logik og forfængelighed mig. Jeg valgte derfor at strikke den i Medium med en lidt generøs strikkefasthed og det gav et godt resultat.

Nu vil jeg tage Julie med på cykeltur rundt om Luccas bymur; vejret er fantastisk - 20 grader og blå himmel, så det bliver en smuk tur.

mandag den 3. oktober 2011

Tiger

Signe, min underbo og veninde, kiggede lige forbi og sørme om hun ikke havde Tiger tørklædet på. Jeg strikkede det til hende som fødselsdagsgave i foråret og nåede kun lige akkurat at fjerne bloknings nålene og pakke tørklædet ind, inden vi skulle til hendes fødselsdags champagne party.

Det er lidt af en uheldig vane, som jeg fik udfoldet der. Blot fem dage inden fødselsdagen kom tanken: "jeg kunne da lige strikke et tørklæde som gave". Næste dag gik turen til Sommerfuglen for at købe garn og opskrift - vidste heldigvis lige, hvad jeg skulle have, for jeg havde luret på Tiger tørklædet før og tænkt, at det ville passe perfekt til Signe. Turbostrikning i hvert ledigt øjeblik de næste dage, så det var klar til blokning om morgenen på fødselsdagen. Det var en skøn følelse, at jeg lykkedes med at blive færdig, sådan går det nemlig ikke altid, når jeg får disse sidste-øjebliks-ideer....

I farten nåede jeg dengang ikke at fotografere tørklædet, så det benyttede jeg fluks lejligheden til forleden.



Strikket i sort og gråt hør fra Yllet. Masser af tiger striber og som prikken over i'et: små fine hæklede blomster i brodergarn og en lille glasperle i hver.

lørdag den 1. oktober 2011

Julie, ååhh Julie

Julie fra Lise Renners "Close" er en langstrakt affære.


For det første kølnedes min motivation noget, da jeg halvvejs læste om andre bloggeres kvaler med halskanten, så min Julie har ligget passivt hen siden sommerferien. Men nu skal det være; jeg mangler blot ærmerne og den famøse halskant.

Det er mit indtryk, at Lise Renners opskrifter er designet til unge smækre og "faste i kødet" sylfider, så jeg valgte at strikke kanten på ærmet i størrelse L, så der ville være fair chance for plads til mormor armene.
Jeg er næsten helt færdig med det første ærme og prøvede det lige på. ØV, jeg synes desværre, at det er for stort. Det kunne fint gå an, men jeg er sikker på, at jeg bliver gladere for det et par centimeter smallere. Hele ærmet er derfor trævlet op og jeg slår op på ny om et øjeblik. Surt, men sådan må det være. Og Julie bliver så heller ikke færdig i denne weekend.

Til gengæld har min skønne mand fået nye sommerhus sokker i dag.

Umuligt at se på billedet, men der er faktisk et fint maskulint snonings mønster på. Opskriften er fra "Favourite socks" og de er strikket på pinde 2,5 i  strømpegarnet "Strong" fra Gepard.

Nå, jeg må slå op til et Julie ærme endnu en gang....

torsdag den 29. september 2011

Flere blomster i sneen

Det er så hyggeligt at hækle små blomster i alverdens farver, at jeg slet ikke kan lade være. Øver mig ind i mellem på at hækle med venstre for at skåne højre arm, men det går så frygteligt langsomt, at jeg ind i mellem (for det meste for at være ærlig) tager en ordentlig tur med højre.


92 er hæklet sammen nu.


Der er stadig et godt stykke vej inden vi får nyt tæppe i sommerhuset.

fredag den 9. september 2011

At hækle med venstre hånd

Jeg går til pilates hver fredag morgen. Det er min ugentlige luksus og forkælelse for det er en time med personlig instruktør, dvs. kun mig og smukke Kristina (meget motiverende, at man kan få sådan en krop af pilates!), som hver gang sammensætter et program efter det hun kan se min krop trænger til. I dag var der fokus på arm og skulder, som jo er hækleskadet. Vi lavede forskellige øvelser for arm og skulder og Kristina sluttede af med at give mig skulder massage.

I spejlene i træningslokalet kunne jeg tydeligt se, at den er helt gal med skulderen. Jeg er helt skæv og hævet i højre side; det ser ud som om halsen er flere centimeter kortere i højre side. Jeg må sige, at det ser værre ud end det trods alt føles (heldigvis), men ingen tvivl om, at jeg skal passe på, hvis det ikke skal gå helt galt.

Min søde mand har forsigtigt spurgt, om jeg ikke skulle overveje at holde op med at hækle, men den løsning har jeg bestemt ikke lyst til, for i øjeblikket er hækling bare det bedste. Så hellere forsøge at skifte arm. Det burde vel være muligt at lære at hækle med venstre hånd, især når jeg faktisk er venstrehåndet med alt andet end hækling og PC-mus.

Jeg har hæklet siden jeg var ti, så det er ca. 40 års hækle rutine, som skal aflæres og en ny rutine skal indlæres. Ikke nemt, skal jeg hilse at sige. Det føles som om hænder og fingre er skruet forkert på og hjernen slår knuder. Måske der simpelthen skal anlægges nye spor og forbindelser i hjernen....... sådan føles det i hvert fald. Prøv selv :-)

Det gik langsomt, langsomt, men det lykkedes at hækle en hel omgang med venstre hånd.


Den orange omgang er hæklet med venstre. Lidt ujævnt, men dog beviset på, at det kan lade sig gøre. Det skal have en chance. Og med en far, som lider af Alzheimers demens er enhver hjernegymnastik vel velkommen. Satser på, at det er forebyggende.

torsdag den 8. september 2011

Resteprojekt

Oprydningen i garn gemmerne gav overblik over alle resterne.  Der dukkede især meget bomuldsgarn op; kvarte, halve og hele nøgler bomuldsgarn, som mest stammer fra baby og småbarns projekterne, da Olivia var mindre.


Alle mulige forskellige farver, som næsten beder om at blive brugt til et "Blomster i sneen" tæppe.

Jeg er allerede godt igang.


44 blomster er allerede hæklet. Alle forskellige. Super hyggeligt at sammensætte farver og for hver og en er det lidt spændende, at se en lille blomst blive til - bliver den nu pæn med netop de farver? Ind i mellem er det et helt lille familieprojekt, hvor Olivia og Niels også designer blomster :-)


Jeg har regnet ud, at der skal hæklet 304 blomster til et tæppe på 140 * 170 cm. 304 er mange, så jeg har lovet mig selv at hæfte ender sådan nogenlunde undervejs, så det ikke bliver et rent hæftnings helvede til sidst.


Hver blomst skal omkranses af en hvid firkant samtidig med, at de hækles sammen.




Jeg synes det tegner godt.


Hæklearmen værker dog noget efter den seneste tids hækle besættelse, så jeg må holde en pause et par dage. Måske jeg skulle forsøge at få strikket Julie færdig inden jeg kaster mig over blomsterne igen.

søndag den 4. september 2011

Halstørklæde

Endnu et halvfærdigt projekt er afsluttet.



Et hæklet halstørklæde i sort og hvid merinould.

Jeg købte garnet og startede på tørklædet i Italien i vinterferien i år, men gik død i det efter et par rækker, da jeg fik hvinende ondt i hækle-armen. Jeg har hæklet en del de sidste måneder, så noget tyder på, at jeg har fået styr på armen. Når jeg hækler prøver jeg at være opmærksom på at lade være med at spænde op i skulderen og det ser ud til at virke.

Oprindeligt tænkte jeg, at tørklædet var til mig selv, men da jeg fik gang i det igen, blev det hurtigt tydeligt, at det var til min dejlige veninde Trine. Tørklædet passer bare til Trine og det blev afleveret som værtindegave i går aftes.

Egentlig passer det også til mig, så måske jeg må lave et mere. Altså, når jeg en gang har lov til at købe garn igen, for jeg har ikke passende garn på lager :-)

søndag den 28. august 2011

Blomstertørklæde

I løbet af ugen fik jeg ryddet op i alt mit garn. En rigtig dejlig fornemmelse bagefter, for det har længe været tiltrængt at få organiseret garnet og skabt overblik over temmelig mange halvfærdige projekter.

Niels og jeg har over sommeren besluttet at øve os i at være lidt mere sparsommelige. Vi synes ganske enkelt, at vi bruger alt for mange penge i hverdagen, så nu skal lidt "hippie økonomi" afprøves, dvs. smide mindre væk og tænke os mere om inden der bruges penge. Derfor har jeg pålagt mig selv restriktioner i forhold til garnindkøb og må først købe garn, når de halvfærdige projekter er ryddet af vejen samt en god del af garnlageret er brugt. Jeg har ikke vejet garnlageret endnu, men når det er gjort vil jeg sætte et mere konkret mål på, hvor meget lageret skal nedbringes.

Jeg kan allerede pudse min glorie lidt :-) Mit blomstertørklæde er færdigt


Tørklædet består af 60 hæklede blomster i lilla, blå og grønne nuancer. Alle blomsterne blev hæklet for mere end et år siden og har ligget og ventet på at få hæftet ender og blive syet sammen. 360 ender! Ikke særligt tiltrækkende, men i løbet af ugen skruede jeg stædigheden på og gik i krig.

Tørklædet er hæklet i alpaca; købt som kit hos Tante Grøn.

onsdag den 17. august 2011

En grydelap kan enhver vel bruge

 Venner og veninder er den sidste uge blevet ramt af min trang til at hækle grydelapper ........


Til Lone, som godt kan lide blå og lilla. Tak for en hyggelig veninde aften.


Til Charlotte og Henrik, som har indrettet køkkenet i græsk-øhav-farver. Tak for en dejlig aften med gode samtaler. 


Til Tommy, som er glad for grøn. Tak for en hyggelig søndags middag.


De kunne vist alle bruge et par grydelapper og var behørigt imponerede over, at de var hjemmehæklede :-)

fredag den 5. august 2011

Mere garn

Postmand Per kom med pakken fra Tante Grøn for et par timer siden. Her i sommerhuset ligner posten faktisk Postmand Per, for han kommer i en lille postbil. Sådan er det ikke i min hverdags København, hvor postbudet er på cykel og i øvrigt er sort (i gamle dage ville man have kaldt ham neger...).

I pakken var en anseelig mængde Muskat bomuldsgarn i forskellige farver.

Muskat er på tilbud til 17,- kr. pr. nøgle, så der røg nok lidt ekstra nøgler i kurven, men så har jeg vist også nok til at tilfredsstille grydelaps hækle passionen for et stykke tid.

Niels kommer hjem fra Japan i aften og jeg glæder mig; både fordi jeg glæder mig til at kysse på min mand, men også fordi han har noget særligt japansk garn med. Tusindfryds indlæg om det japanske antibakterielle garn fangede mig og jeg fortalte Niels om dette højteknologiske garn. Jeg tror det talte til hans ingeniør hjerte. Han syntes i hvertfald det lød spændende og tilbød straks af spørge en af sine japanske medarbejdere om han kunne finde ud af, hvor det kunne købes. Niels har meldt fra Japan, at missionen er fuldført - han har været på indkøb i garnbutik i Tokyo. Gad vide om de japanske medarbejdere ikke har tænkt deres om den store chef fra Danmark.

torsdag den 4. august 2011

Julie

Ind imellem hæklerierne strikker jeg på Julie fra Lisa Renners bog Close.




Det er virkelig dejligt strikketøj. Jeg kan så godt lide at strikke snoninger fordi snoninger er så pæne :-). En anden kæmpe fornøjelse ved Julie er, at hun strikkes på rundpinde. Hvor er det dog skønt at slippe for vrang pindene og jeg undrer mig over, at så få modeller strikkes rundt.


Det har været  lidt af en udfordring at vælge størrelse. Lisa Renner angiver kun taljemål i opskriften og med taljemålet som udgangspunkt bør jeg strikke størrelse L, dvs. næststørste størrelse. Udover, at jeg ganske givet kan have en psykologisk barriere over at skulle op i L, så virker det altså forkert, når jeg er en størrelse 36-38. Men på den anden side, så kan jeg godt regne og med den angivne strikkefasthed, så er størrelse M for lille med mit taljemål som rettesnor. Jeg kunne godt have ønsket mig, at bryst og hoftemål også var angivet i opskriften.


Efter en strikkeprøve, hvor jeg konstaterede, at min strikkefasthed lå lidt til den høje ende, besluttede jeg at følge min intuition og slå op til størrelse M og satse på at snoningernes elasticitet og min lidt løsere strikkefasthed vil gøre det.


Tvivlen nagede dog og efter et pænt stykke blev jeg så meget i tvivl, at jeg måtte prøve størrelsen på min krop.


Efter alle masker var sat over på en tråd, kunne jeg prøve den på. Den passede og jeg kunne lidt mere trygt strikke videre i størrelse M.


Den lille tvivl nager dog stadig, nu hvor jeg snart er nået op til de glatstrikkede brystparti, så undervejs bliver der heftigt målt, strakt og sammenlignet med diverse bluser i kædeskabet. Min konklusion er fortsat, at størrelse M er rigtig selvom mit taljemål nu om dage er noget større en Lisa Renners opfattelse af størrelse M.


Humlen er sikkert, at Lisa Renner har designet til en ungpigefigur og for mit vedkommende er den figur udvisket noget med årene og særligt efter barnefødsel, hvor taljen ligesom bare aldrig er kommet tilbage igen. Men drømme kan man jo altid og jeg har stadig på 10. år mine før-graviditet-yndlings-bukser liggende i et naivt håb om en skønne dag at kunne hoppe i dem igen. Selvom vægten for længst er på plads igen, passer bukserne ikke, for taljen er ikke på plads igen og det kommer den realistisk set heller aldrig. Måske man skulle prøve med denne her.

onsdag den 3. august 2011

Sommerhus hæklerier

Sommerhuslivet inspirerer til hæklerier til køkken og stue. Jeg er i gang med oldemorfirkanter til en pude, men inspireret af Dana fik jeg en ubændig trang til at hækle grydelapper. Sådan nogle kan man jo altid bruge om ikke andet så til at glæde andre med dem.


Farveforløbet er valgt af Olivia og hun er vældig stolt af resultatet. Bagsiden er ensfarvet lysegrøn. Udgangspunktet for grydelappen er den såkaldte "african flower" oldemorfirkant og opskriften er lånt her.

Og endnu et par:
Forsiden


Bagsiden


Opskriften til denne model er lånt her. Som det nok anes, er garnudvalget her i sommerhuset lidt begrænset og derfor bestilte jeg i går en bunke bomuldsgarn i forskellige farver hos Tante Grøn til levering på sommerhus adressen. I den bekræftende mail loves en ekspeditionstid på 2-4 dage; håber det bliver 2 og ikke 4, for vi tager hjem fra sommerhuset i weekenden.