mandag den 3. januar 2011

Blik tilbage og frem

Her på årets første hverdag en glad tanke tilbage til 2010, som for mig var et absolut fantastisk år. 2010 var året, hvor jeg fyldte 50 i juli - glad og lykkelig for mit liv og det blev markeret med et eventyrligt og meget bevægende fødselsdagsarrangement. Jo, jeg er noget rørstrømsk nu, men jeg kan ikke andet, når jeg tænker tilbage på den skønne dag sammen med alle de dejlige mennesker, som var kommet helt til Toscana for at fejre fødselsdag sammen med mig. 70 var vi til heldagsarrangement og fest; der er vist ikke gået en eneste dag siden, hvor jeg ikke har tænkt en lille lun tanke på den dag og jeg ved, at det vil være sådan meget, meget længe.
 




 



Har du lyst kan du se mere her: http://www.youtube.com/watch?v=RhwwkSWz5Hg   (sæt fuld skærm og lyd på).

2011 bliver nok lidt mere ydmygt og roligt, men det er nu heller ikke så ringe. Vil gerne have læst og strikket mere og så er der jo det sædvanlige ønske om mere motion. Vil starte nu med en god lang tur rundt om søerne inden jeg henter Olivia.


1 kommentar:

Strikkeheksen sagde ...

Så hyggeligt, at du er "tilbage igen" - det lyder som en helt fantastisk fødselsdag - og så i det dejlige Toscana. Mindeværdig er vist lige et ord, der passer :-)

Må også lige kommentere dine hæklede bøjlebetræk - jeg bliver helt nostalgisk - de er helt klart fra før verden gik af lave ;-)

Godt nytår :-)