tirsdag den 29. marts 2011

Bolero

Den sorte hæklede bolero har været længe undervejs bla fordi jeg i en måneds tid indstillede hæklingen for at skåne den ømme arm. Jeg manglede at hækle et halvt ærme og det blev klaret søndag eftermiddag. I går morges blev der hæftet ender, vasket og blokket.


Hægterne blev syet på i morges og Olivia kunne lige nå at tage et billede inden hun gik i skole. Tadaaa..


Jeg har efterfølgende flyttet hægterne, så forstykkerne lukker mere til. Jeg synes, at boleroen er rigtig fin, men hvis den skal blive et hit, skal den bruges med noget andet under end en t-shirt. En hvid skjorte eller en lys sommerkjole, måske.

Den var super sjov at hækle, så jeg har bestemt fået endnu mere blod på hækletanden. Jeg har brugt Rowans Handknit cotton samt hæklenål 5.

Som besluttet genoplivede jeg også Mimi i søndags. Det er et par år siden, jeg lagde den død da jeg lige inden montering opdagede en fejl. Sådan huskede jeg det i hvert fald, men da jeg studerede den i søndags kunne jeg ingen fejl se og konkluderede, at jeg måtte have taget fejl. Brugte et par timer på at strikke hætten på og strikke en halv kant, da det blev tydeligt for mig, at der faktisk var en alvorlig fejl! Jeg har ganske enkelt misforstået, hvad der er forside og hvad der er bagside og derfor vendt hætten forkert ved sammensyningen. Muligvis er der også en anden fejl i hætten, men det kan jeg ikke helt gennemskue før jeg får den skilt ad igen. Det er kort sagt en ommer. ØV.


Det bliver bare ikke lige nu. Motivationen er fordampet igen. Måske jeg skal sætte gang i den fede japanske silke fra Zürich :-)

5 kommentarer:

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Så flot den er , den bolero. Jeg er passende imponeret over at man kan få det ud af at sidde "og fægte med én nål". Hækling ligger helt uden for mit kompetanceniveau!

mona sagde ...

Den vil være smuk over en sommerkjole - boleroen. Ang Falkenberg; hun skal følges nøje, ellers går det helt galt. Jeg har Tokio liggende, halvvejs trevlet op!!!

Kludemutter sagde ...

Fin sommer bolero du har hæklet ;)
Hvem der kunne det med en hæklenål ;)

Øv, bøv det er altid træls at pille op ;(

Mange tak for dine fine ord på min blog ))

Vibekes lille grønne sagde ...

Takk for koselig kommentar på bloggen min. :) Lekker jakke, som gjør at jeg kunne ønske hekleferdighetene var litt bedre her i huset også.

Camille-sjalet ble også nydelig! Skulle ønske mønsteret var litt mer tilgjengelig for oss utenfor Danmark også. :)

Karen sagde ...

Hvor er din bolero flot! Den passer sammen med de fleste ting tror jeg. Træls at trævle op - det værste faktisk, men sådan går det nogle gange
Kh Karen
ps Velkommen til min blog ;o)