søndag den 31. juli 2011

Lænke sjal


Så er sjalet med lænkerne hæklet færdigt. Jeg startede allerede på det i toget fra Bologna til Lucca på vej på læseferie og påskeferie. Projektet har ligget dødt i flere omgange og da jeg ville færdiggøre det for en måneds tid siden, viste det sig, at jeg ikke havde garn nok. derefter gik en rum tid med at få garnet hjem fra den engelske netbutik. Selvom indfarvningen er en anden, passer det heldigvis fint sammen og den lille forskel der er giver blot et ekstra farvespil i sjalet.

Det har været et vældig fornøjeligt projekt.

Ringe hæklet sammen til en lænkekæde.

Samlesæt. Fire lænkekæder med kanter hæklet på.


Fire lænkekæder hæklet sammen og ender hæftet. Sjal vasket og spændt ud.

Hæklet i håndfarvet lilla Manos silk blend (30% silke, 70% merino uld) fra Manos del Uruguay.

Mønsteret er fra Vogue knitting on the go: Crocheted shawls. Designet er lidt anderledes end de typiske hæklede sjaler - det har lidt "kant", synes jeg og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg er dog i tvivl om det er for stort, men det må jeg vurdere, når jeg har brugt det et stykke tid. I værste fald må jeg tage et stykke af.

Resten af skoleferien bor vi i sommerhuset på sydsjælland. Her mærkes, opleves og ses naturen på en ganske anden måde end fra lejligheden i København, hvor naturfænomener nærmest ikke bemærkes (altså lige med undtagelse af skybruddet for nyligt!). Forleden aften kiggede vi ud af sommerhusvinduerne og så en himmel, som fik os op af stolene og ud.


En helt klar, smuk regnbue på den mørke aftenhimmel. Fascinerende.

6 kommentarer:

Momsestrik sagde ...

Hold da fest hvor er det flot. Og meget stort, et man rigtig kan putte sig i.

Ja, der er fordele ved at bo på landet og det at mærke naturen og årstidernes skiften er bestemt én af dem.

Kh. Majbrit:)

vibstrik sagde ...

Sikken et smukt sjal, og helt specielt. Flot styling til de lilla bukser:-)
Dejlig aftenhimmel - lad os håbe på lidt mere sommer.

Strikkeheksen sagde ...

Det er virkelig smukt og anderledes og kækt til de lilla bukser :-) - har du på et tidspunkt røbet, hvor du har opskriften fra?

Ellers kan jeg jo prøve, om jeg ku´ lave en udgave ud fra dine fine billeder :-)

Lis sagde ...

Jeg synes også det ser stort, lækkert og flot ud.
Heldigt at de to indfarvninger passede så fint sammen.

Ja, vil gerne tro at himlen kommer ned til en, får man ikke er vant til at have den uden for vinduet hele tiden.

Kh. Lis

Liberta alias Pia sagde ...

Kære Strikkeheks. Opskriften er fra en lille bog udgivet af Vogue og er fra deres Knitting on the go serie. Bogen hedder: Crocheted shawls.

Irene sagde ...

Det er et fantastisk sjal - det er jo enormt:-) Efter min mening kan sjaler aldrig blive for store. Det er skønt at putte sig i et stort, lunt sjal.