søndag den 28. august 2011

Blomstertørklæde

I løbet af ugen fik jeg ryddet op i alt mit garn. En rigtig dejlig fornemmelse bagefter, for det har længe været tiltrængt at få organiseret garnet og skabt overblik over temmelig mange halvfærdige projekter.

Niels og jeg har over sommeren besluttet at øve os i at være lidt mere sparsommelige. Vi synes ganske enkelt, at vi bruger alt for mange penge i hverdagen, så nu skal lidt "hippie økonomi" afprøves, dvs. smide mindre væk og tænke os mere om inden der bruges penge. Derfor har jeg pålagt mig selv restriktioner i forhold til garnindkøb og må først købe garn, når de halvfærdige projekter er ryddet af vejen samt en god del af garnlageret er brugt. Jeg har ikke vejet garnlageret endnu, men når det er gjort vil jeg sætte et mere konkret mål på, hvor meget lageret skal nedbringes.

Jeg kan allerede pudse min glorie lidt :-) Mit blomstertørklæde er færdigt


Tørklædet består af 60 hæklede blomster i lilla, blå og grønne nuancer. Alle blomsterne blev hæklet for mere end et år siden og har ligget og ventet på at få hæftet ender og blive syet sammen. 360 ender! Ikke særligt tiltrækkende, men i løbet af ugen skruede jeg stædigheden på og gik i krig.

Tørklædet er hæklet i alpaca; købt som kit hos Tante Grøn.

8 kommentarer:

Lydert sagde ...

Det er slet ikke nogen dårlig idé at holde lidt igen ind imellem. Jeg gør det selv somme tider, og der går helt sport i at bruge så få penge som muligt.
Hvor er det et flot tørklæde, sikke dejlige farver

Uldbegavet sagde ...

Det er en god ide at forbruge noget mindre. Politikkerne taler hele tiden om vækst, men måske har vi brug for at skabe i stedet for at forbruge hele tiden, og hvad kan være bedre en hjemmestrik.
Jeg har selv et stort garnlager og lader mig ofte friste, men prøver at begrænse mig lidt.
Det er et smukt tørklæde du har lavet, det har vist været sejt med alle de ender der skulle hæftes.

Strikkeheksen sagde ...

Det tørklæde er så fint, jeg har selv haft kik på det flere gange. Meget smuk farvekombination - og så er der en kæmpe tilfredsstillelse i at have hæftet så mange ender :-)

Det er så dejligt at få styr på lageret og det giver en overordentlig god fornemmelse at spare lidt indimellem - som Lydert skriver, det kan blive en hel sport. Jeg har selv sorteret i min garnkiste i dag, for at få styr på, hvad jeg egentlig har i gang og det var altså en del ;-) Så nu står den også på færdiggørelse her i et stykke tid :-)

Momsestrik sagde ...

Meget lækkert blomstertørklæde, og skønne farver.

Held og lykke med restrektionerne. Håber du er bedre til det end jeg ;O))

Kh. Majbrit:)

Lis sagde ...

Jeg tror også det er godt at få ryddet op ind i mellem. Uanset om det er økonomi eller garn.

Det var nogle flotte farver du har i dit hæklede tørklæder og skønne blomster.

Kh. Lis

Irene sagde ...

Det er et skønt tørklæde du har lavet! Så flot:-)
Det er dejligt at få ryddet op i sit garn en gang imellem og få planlagt nye projekter af det man har liggende.

violykke sagde ...

det lyder som en super ide, jeg er også ved at komme der til, men ikke med garn inu tror jeg hæ hæ, super flot tørklæde.

Lykke sagde ...

Altså hvis der kan komme så smukt et tørklæde ud af sparsommelighed, så hopper jeg på vognen ;-) Det er bare SÅ fint :-)