søndag den 31. juli 2011

Lænke sjal


Så er sjalet med lænkerne hæklet færdigt. Jeg startede allerede på det i toget fra Bologna til Lucca på vej på læseferie og påskeferie. Projektet har ligget dødt i flere omgange og da jeg ville færdiggøre det for en måneds tid siden, viste det sig, at jeg ikke havde garn nok. derefter gik en rum tid med at få garnet hjem fra den engelske netbutik. Selvom indfarvningen er en anden, passer det heldigvis fint sammen og den lille forskel der er giver blot et ekstra farvespil i sjalet.

Det har været et vældig fornøjeligt projekt.

Ringe hæklet sammen til en lænkekæde.

Samlesæt. Fire lænkekæder med kanter hæklet på.


Fire lænkekæder hæklet sammen og ender hæftet. Sjal vasket og spændt ud.

Hæklet i håndfarvet lilla Manos silk blend (30% silke, 70% merino uld) fra Manos del Uruguay.

Mønsteret er fra Vogue knitting on the go: Crocheted shawls. Designet er lidt anderledes end de typiske hæklede sjaler - det har lidt "kant", synes jeg og det kan jeg virkelig godt lide. Jeg er dog i tvivl om det er for stort, men det må jeg vurdere, når jeg har brugt det et stykke tid. I værste fald må jeg tage et stykke af.

Resten af skoleferien bor vi i sommerhuset på sydsjælland. Her mærkes, opleves og ses naturen på en ganske anden måde end fra lejligheden i København, hvor naturfænomener nærmest ikke bemærkes (altså lige med undtagelse af skybruddet for nyligt!). Forleden aften kiggede vi ud af sommerhusvinduerne og så en himmel, som fik os op af stolene og ud.


En helt klar, smuk regnbue på den mørke aftenhimmel. Fascinerende.

onsdag den 27. juli 2011

Brændt af

Jeg er kørt fra sommerhuset til København for at give to psykoterapi sessioner, men dukkede klienterne op? Nixen. Sørme om ikke begge er udeblevet. Den ene havde slet ikke fået aftalen i kalenderen. Den anden har jeg ikke fået kontakt med endnu, så hvad forklaringen er der, vides endnu ikke.

Top frustrerende. Fordi, det er spild af min tid. Fordi, idag er det bare lidt godt vejr og jeg ville hellere være blevet i sommerhuset. Fordi jeg hellere ville have strikket eller hæklet end at vente på om hun nu dukker op alligevel. Og ikke mindst fordi, jeg faktisk altid bliver lidt bekymret, når en psykoterapi klient udebliver.

Men jeg fik da ryddet lidt op i min fyldte mailbox - det får jeg nemlig ikke gjort meget i øjeblikket, hvor jeg i den grad er ramt af strikke og hækle mani.

tirsdag den 26. juli 2011

Det blev en plaid.....

Vi kom hjem fra sydfrankrig i fredags og bor nu i sommerhuset på sydsjælland resten af skoleferien. Det har været fortvivlende regnvejr nærmest non-stop indtil i dag, hvor jeg har været på arbejde. Det eneste positive jeg kan sige om vejr situationen er, at det har givet plads til en masse strik, vin og ild i pejsen.

En UFO måtte udryddes! I mere end to år har mit Perogino været undervejs. Projektet har boet i sommerhuset og det i sig selv begrænser jo hastigheden, men jeg gik også ret hurtigt halvdød på det; særligt fordi antallet af ender til hæftning i sagens natur voksede og voksede som det skred frem og det virker ikke rigtig motiverende på mig. Men nu skulle det altså være (jeg har købt så meget garn på det seneste, at jeg er nødt til at øre lidt ved UFO'erne for at dulme den dårlige samvittighed).

Jeg besluttede at benytte lejligheden til at prøve strikke-hæftning, så der kunne blive gjort kål på enderne undervejs og så gik det ellers der ud af. Det blev slet og ret meget sjovere at strikke Perogio, da den mentale ende-hæftnngs barriere forsvandt.

Da jeg startede Perogio var det i mit hovede et sjal jeg strikkede, men efterhånden som det skred frem, blev det tydeligt, at det jo slet ikke var det, det var. Det var en plaid, såmænd.




75 cm bred og 150 cm lang plus kvaster strikket på pinde 7 i seks forskellige håndfarvede garn fra Colinette.

Når jeg kigge nærmere efter kalder Colinette faktisk et "throw" i opskriften og i farten har jeg nok glemt, at det ikke betyder et sjal, men nærmere en plaid. Heldigt, for det var lige, hvad jeg manglede til at lune mig i her i sommerhuset og da først jeg fik knækket nøden med alle enderne, var det en fornøjelse at strikke. Kunne bestemt sagtens finde på at strikke et mere, men så skal det være i pang-farver til lejligheden i København.

tirsdag den 19. juli 2011

Dots and daisies

Efter en dejlig, men alt for kort uge i vores lejlighed i Lucca, er vi nu på tredje dag i Fayence i sydfrankrig, hvor gode venner har lejet et stort hus. I dag regner det, men ellers har her været sol og varme.

Jeg har hæklet under bilturen fra København til Lucca og fra Lucca til Fayence samt ind imellem under et skyggefuldt træ eller tidligt om morgenen inden det blev for varmt. Sjalet "Dots and daisies" fra Vogue Knitting: Crocheted shawls er blevet færdigt.


 


Projektet startede noget udfordrende i bilen ned ad de tyske motorveje. En central teknik i mønsteret er en "Back post double crochet (bpdc)", som jeg ikke havde prøvet før og forklaringen i opskriften gav selv efter mange forsøg ikke rigtig mening for mig. Men her i fagre nye verden er hjælpen altid nær - med mobiltelefonen kunne jeg gå på nettet og google bpdc og vupti fandt jeg en lille video med en demo af en bpdc. Så var den på plads. Alle dots'ene hækles sammen undervejs og næste udfordring blev at tolke, hvordan de skulle sættes sammen for at få det rigtige resultat. Geometri var bestemt ikke mit bedste fag i skolen, og det var vist det jeg blev ramt af her. Efter en del forsøg, fangede jeg dog systemet og derefter kørte det der ud af.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og det har været et sjovt og hyggeligt projekt, så jeg kunne meget vel finde på at hækle et Dots and daisies igen.

Sjalet er hæklet i Rasmillas Yndlingsgarn i mørk pink.

fredag den 8. juli 2011

Søvnløs

Jeg plejer aldrig at have problemer med at sove, men i denne uge har det været helt galt. Årsagen er nok en kombination af overgangs hedeture, den trykkende varme og før-ferie travlhed. Svært ved at falde i søvn og når jeg endelig er faldet i søvn, er jeg vågnet mindst en gang i timen - har det som om jeg nærmest ikke har sovet en hel uge. Men, hvad gør man så, mens man ligger der i sengen? Man tænker og tænker og for mit vedkommende har tankerne det meste af tiden kredset om strikkeprojekter og jeg har nat efter nat vendt og drejet forskellige mulige projekter oooog..... næste morgen har jeg bestilt garn og opskrifter i diverse netbutikker.


Indtil nu er der ankommet til syv projekter og der er mere på vej..... har ikke helt overblik over, hvor meget. Pinde og hæklenåle får travlt, når jeg vender hjem fra ferie.

Vi kører til vores lejlighed i Toscana om et par timer og med i bilen er selvfølgelig garn til et par projekter - et sjal og en cardigan. Så må vi se, hvor meget jeg når. Der siges at være 36 grader der nede og så plejer jeg hellere at sidde med en bog og fødderne i vand.

onsdag den 6. juli 2011

Endelig

Endelig lykkedes det at få Joy færdig.


Min kære mand er i Kina og datteren er på ferie hos mormor og morfar, så her er ingen fotograf tl at fotografere Joy med mig indeni. Men den passer perfekt og er dejlig blød og let; lige til at have med i tasken til en kølig aften.

Den er strikket i Katia Pima Cotton. Som sagt meget blødt og let, men det har fnulret meget under strikning - håber det er fnulret af, for ellers bliver den ikke noget hit for mig.

Det er skønt at kunne lægge dette projekt bag mig for det har godt nok været en langstrakt og frustrerende affære, som jeg vist kun kan takke min velvoksne stædighed for nu er færdigt.

Til at dulme frustrationen hyggede jeg mig igår med at hækle lidt hurtige armringe efter inspiration fra Karen.



søndag den 3. juli 2011

En farce

Mit Joy projekt har nu udviklet sig til en total farce. Den ene side er helt færdig efter jeg fik fjernet de seks pinde fra ryggen og jeg tænkte, at jeg lige hurtigt skulle sy den anden side sammen og montere knapper. Og så kunne jeg såmænd nå at vaske den inden sengetid og vupti: i morgen ville Joy være helt og aldeles klar.

Men, nej, for det viser sig, at jeg har lavet fejl på det ene forstykke. Hvor jeg på ryggen havde strikket for mange mønsterpinde, mangler 8 mønsterpinde på forstykket!


Utroligt og ufatteligt, at jeg først ser det nu. Jeg kan ikke en gang rigtig ærgre mig; kun grine for det er da grinagtigt. Halskanten må altså trevles op og jeg må strikke en del af forstykket om og dermed tror jeg ikke der findes noget stykke af Joy, som ikke er strikket mindst to gange. Egentlig ganske mærkværdigt, for modellen er på ingen måde svær. Måske den har været for let, så jeg er blevet lidt for uopmærksom og kæk.

Jeg gider ikke Joy mere i dag; skal lige samle mental energi til at tage en (forhåbentlig) sidste tur med den  i morgen.

lørdag den 2. juli 2011

En lille gyser

Efter Sannes fine instruktion kastede jeg mig ud i, at klippe i ryggen med de seks pinde for mange.


Lidt af en gyser og det krævede nogen koncentration at undgå, at maskerne løb løbsk. Men HURRA, det lykkedes at få fjernet de 6 overskydende pinde og strikke de to dele sammen igen.


Og man kan så godt som ikke se det, hvis man ikke lige ved det. Herligt, herligt. Nu kan Joy snart blive helt færdig og der kan vel næppe gå mere galt nu.

1000 tak til Sanne for den hurtige hjælp.

fredag den 1. juli 2011

HJÆÆÆLP

Joy fra Kim Hargreaves har været i gang temmelig længe.


Joy og jeg har haft mange genvordigheder undervejs. Mønsteret er ikke svært, men alligevel, så har jeg lavet fejl efter fejl; trevlet op og strikket igen. Men endelig lykkedes det at få den færdig til montering og  i dag skulle være dagen, hvor den blev helt færdig og klar til at tage på ferie på fredag.

Jeg kan knap fatte det, men da jeg havde syet det ene ærme i og var godt i gang med den ene sidesøm opdager jeg, at der er noget galt. 


På ryggen har jeg strikket seks mønsterpinde for meget!!!!


Tanken om at pille syningerne op, trevle halskanten og hele ryggen op for derefter at strikke den endnu en gang er næsten ikke til at holde ud. Der må være en anden vej, så kære blogland: HJÆÆÆLP. Jeg tænker, at det må være muligt at fjerne de seks famøse pinde uden at trevle op. At klippe det op og sætte det sammen igen, men hvordan????