torsdag den 29. september 2011

Flere blomster i sneen

Det er så hyggeligt at hækle små blomster i alverdens farver, at jeg slet ikke kan lade være. Øver mig ind i mellem på at hækle med venstre for at skåne højre arm, men det går så frygteligt langsomt, at jeg ind i mellem (for det meste for at være ærlig) tager en ordentlig tur med højre.


92 er hæklet sammen nu.


Der er stadig et godt stykke vej inden vi får nyt tæppe i sommerhuset.

fredag den 9. september 2011

At hækle med venstre hånd

Jeg går til pilates hver fredag morgen. Det er min ugentlige luksus og forkælelse for det er en time med personlig instruktør, dvs. kun mig og smukke Kristina (meget motiverende, at man kan få sådan en krop af pilates!), som hver gang sammensætter et program efter det hun kan se min krop trænger til. I dag var der fokus på arm og skulder, som jo er hækleskadet. Vi lavede forskellige øvelser for arm og skulder og Kristina sluttede af med at give mig skulder massage.

I spejlene i træningslokalet kunne jeg tydeligt se, at den er helt gal med skulderen. Jeg er helt skæv og hævet i højre side; det ser ud som om halsen er flere centimeter kortere i højre side. Jeg må sige, at det ser værre ud end det trods alt føles (heldigvis), men ingen tvivl om, at jeg skal passe på, hvis det ikke skal gå helt galt.

Min søde mand har forsigtigt spurgt, om jeg ikke skulle overveje at holde op med at hækle, men den løsning har jeg bestemt ikke lyst til, for i øjeblikket er hækling bare det bedste. Så hellere forsøge at skifte arm. Det burde vel være muligt at lære at hækle med venstre hånd, især når jeg faktisk er venstrehåndet med alt andet end hækling og PC-mus.

Jeg har hæklet siden jeg var ti, så det er ca. 40 års hækle rutine, som skal aflæres og en ny rutine skal indlæres. Ikke nemt, skal jeg hilse at sige. Det føles som om hænder og fingre er skruet forkert på og hjernen slår knuder. Måske der simpelthen skal anlægges nye spor og forbindelser i hjernen....... sådan føles det i hvert fald. Prøv selv :-)

Det gik langsomt, langsomt, men det lykkedes at hækle en hel omgang med venstre hånd.


Den orange omgang er hæklet med venstre. Lidt ujævnt, men dog beviset på, at det kan lade sig gøre. Det skal have en chance. Og med en far, som lider af Alzheimers demens er enhver hjernegymnastik vel velkommen. Satser på, at det er forebyggende.

torsdag den 8. september 2011

Resteprojekt

Oprydningen i garn gemmerne gav overblik over alle resterne.  Der dukkede især meget bomuldsgarn op; kvarte, halve og hele nøgler bomuldsgarn, som mest stammer fra baby og småbarns projekterne, da Olivia var mindre.


Alle mulige forskellige farver, som næsten beder om at blive brugt til et "Blomster i sneen" tæppe.

Jeg er allerede godt igang.


44 blomster er allerede hæklet. Alle forskellige. Super hyggeligt at sammensætte farver og for hver og en er det lidt spændende, at se en lille blomst blive til - bliver den nu pæn med netop de farver? Ind i mellem er det et helt lille familieprojekt, hvor Olivia og Niels også designer blomster :-)


Jeg har regnet ud, at der skal hæklet 304 blomster til et tæppe på 140 * 170 cm. 304 er mange, så jeg har lovet mig selv at hæfte ender sådan nogenlunde undervejs, så det ikke bliver et rent hæftnings helvede til sidst.


Hver blomst skal omkranses af en hvid firkant samtidig med, at de hækles sammen.




Jeg synes det tegner godt.


Hæklearmen værker dog noget efter den seneste tids hækle besættelse, så jeg må holde en pause et par dage. Måske jeg skulle forsøge at få strikket Julie færdig inden jeg kaster mig over blomsterne igen.

søndag den 4. september 2011

Halstørklæde

Endnu et halvfærdigt projekt er afsluttet.



Et hæklet halstørklæde i sort og hvid merinould.

Jeg købte garnet og startede på tørklædet i Italien i vinterferien i år, men gik død i det efter et par rækker, da jeg fik hvinende ondt i hækle-armen. Jeg har hæklet en del de sidste måneder, så noget tyder på, at jeg har fået styr på armen. Når jeg hækler prøver jeg at være opmærksom på at lade være med at spænde op i skulderen og det ser ud til at virke.

Oprindeligt tænkte jeg, at tørklædet var til mig selv, men da jeg fik gang i det igen, blev det hurtigt tydeligt, at det var til min dejlige veninde Trine. Tørklædet passer bare til Trine og det blev afleveret som værtindegave i går aftes.

Egentlig passer det også til mig, så måske jeg må lave et mere. Altså, når jeg en gang har lov til at købe garn igen, for jeg har ikke passende garn på lager :-)