søndag den 23. oktober 2011

Overspringshandling

Niels har italiensk undervisning i spisestuen. Om en times tid er det min tur til den ugentlige halvanden times italiensk og jeg burde bruge tiden på at terpe bøjninger.

Men det er altså sjovere at web-bladre i Kim Hargreaves nye udgivelse "Shadows". Hun beskriver selv temaet som androgynt - pige møder dreng - og I love it.

Se lige den:


Og den:






Og denne her:




Og denne:


Og der er endnu flere, som jeg straks ville have bestilt garn til, hvis jeg ikke for en gangs skyld var nogenlunde fast besluttet på, at der først skal færdiggøres UFO'er samt bruges af en god del af lageret. Alle UFO projekterne virker bare så kedelige nu, hvor det kribler i fingrene for at komme i gang med et par modeller fra "Shadows".

Jeg snupper lige et par italienske verber og så kan jeg sikkert lige nå et par UFO pinde inden jeg skal på italiensk glat is....... det var meget, meget nemmere at lære sprog for 35 år siden....

Mads og Mettes grydelapper

Vi er tilbage i København efter seks dejlige dage i lejligheden i Lucca. Der er også mange kvaliteter ved at være hjemme på Østerbro, men dybest set føler jeg mig mest hjemme i Italien. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg tror på reinkarnation, men hvis jeg har været her på jorden i tidligere liv, så har jeg helt sikkert været italiener. Hvordan kan man ellers forklare den ro der falder over hele mit system, så snart jeg lander i Italien?

Jeg har gang i rigtig mange strikke- og hækleprojekter - store som små. Ind imellem sniger der sig et helt lille og hurtigt projekt ind, fx. grydelapper til venner, som har inviteret på middag.

Her er et par til Mads og Mette.


Og I skal da også lige have bagsiden.


Den sædvanlige opskrift, som jeg har lånt her.

Hæklet med nål 3,5 i Muskat fra Garnstudio.







Jeg troede egentlig, at jeg snart havde fået nok af at hækle grydelapper, men i Lucca blev jeg opmærksom på, at lejligheden slet ingen hjemmehæklede grydelapper har. Det går jo ikke, så det må jeg sørge for at kunne råde bod på inden vi skal derned næste gang.

onsdag den 19. oktober 2011

Julie i Italien

Endelig lykkedes det at få Julie helt færdig. Jeg startede projektet i sommer og det skred hurtigt frem ad; jeg elsker nemlig at strikke snoninger - har en særlig fornøjelse ud af at se, hvor pæne de bliver :-). Projektet lå herefter stille en rum tid; simpelthen af berøringsangst overfor halskanten, som jeg hos andre bloggere havde læst, var lidt bøvlet. For længe siden havde jeg imidlertid sat mig som mål, at en færdig Julie skulle med til sit italienske hjemland i efterårsferien.

Som altid rykker jeg bedst under pres og da efterårsferien nærmede sig, tænkte jeg "hvor svært kan det lige være" og gik i gang efter Lisa Renners instruktion, hvor kanten først strikkes og derefter hækles på. Det viste sig faktisk at være temmelig svært at få kanten til at ligge pænt, så efter to forsøg opgav jeg og forsøgte mig efter Strikkeheksens vejledning, hvor halskanten strikkes på med det samme. Det gik som en leg og i bagklogskabens klare lys, undrer jeg mig over, at jeg ikke fulgte det kyndige råd fra start. Tak Strikkeheks.


Her er hun så; den skønne Julie. Fotograferet i hendes hjemland på vores dejlige terrasse i Lucca, hvor vi nyder det italienske liv med god mad, vin, sol og de elskede lyde og dufte i den dejlige middelalderby.

Jeg er glad for Julie; synes at hun er blevet rigtig flot og passer mig godt. Eneste lille problem er, at den vide hals har en tendens til at falde ned over skuldrene. For mig er det et kendt problem med den slags åbne halsudskæringer, så det har vist at gøre med mine skuldre, holdning eller hvad ved jeg. Løsningen kender jeg også. Nemlig et par bændler med tryklås syet i skuldersømmen og lige til at knappe om BH-stroppen og...... voila, den sidder som den skal. Det fixer jeg, når jeg er tilbage fra ferie.

Jeg har strikket Julie i hør fra Karen Noe. Undervejs justerede jeg lidt i målene. Har generelt lavet modellen længere, da meget korte modeller ikke klæder mig. Ifølge opskriftens mål, skulle jeg have strikket en størrelse Large, men det forbød min logik og forfængelighed mig. Jeg valgte derfor at strikke den i Medium med en lidt generøs strikkefasthed og det gav et godt resultat.

Nu vil jeg tage Julie med på cykeltur rundt om Luccas bymur; vejret er fantastisk - 20 grader og blå himmel, så det bliver en smuk tur.

mandag den 3. oktober 2011

Tiger

Signe, min underbo og veninde, kiggede lige forbi og sørme om hun ikke havde Tiger tørklædet på. Jeg strikkede det til hende som fødselsdagsgave i foråret og nåede kun lige akkurat at fjerne bloknings nålene og pakke tørklædet ind, inden vi skulle til hendes fødselsdags champagne party.

Det er lidt af en uheldig vane, som jeg fik udfoldet der. Blot fem dage inden fødselsdagen kom tanken: "jeg kunne da lige strikke et tørklæde som gave". Næste dag gik turen til Sommerfuglen for at købe garn og opskrift - vidste heldigvis lige, hvad jeg skulle have, for jeg havde luret på Tiger tørklædet før og tænkt, at det ville passe perfekt til Signe. Turbostrikning i hvert ledigt øjeblik de næste dage, så det var klar til blokning om morgenen på fødselsdagen. Det var en skøn følelse, at jeg lykkedes med at blive færdig, sådan går det nemlig ikke altid, når jeg får disse sidste-øjebliks-ideer....

I farten nåede jeg dengang ikke at fotografere tørklædet, så det benyttede jeg fluks lejligheden til forleden.



Strikket i sort og gråt hør fra Yllet. Masser af tiger striber og som prikken over i'et: små fine hæklede blomster i brodergarn og en lille glasperle i hver.

lørdag den 1. oktober 2011

Julie, ååhh Julie

Julie fra Lise Renners "Close" er en langstrakt affære.


For det første kølnedes min motivation noget, da jeg halvvejs læste om andre bloggeres kvaler med halskanten, så min Julie har ligget passivt hen siden sommerferien. Men nu skal det være; jeg mangler blot ærmerne og den famøse halskant.

Det er mit indtryk, at Lise Renners opskrifter er designet til unge smækre og "faste i kødet" sylfider, så jeg valgte at strikke kanten på ærmet i størrelse L, så der ville være fair chance for plads til mormor armene.
Jeg er næsten helt færdig med det første ærme og prøvede det lige på. ØV, jeg synes desværre, at det er for stort. Det kunne fint gå an, men jeg er sikker på, at jeg bliver gladere for det et par centimeter smallere. Hele ærmet er derfor trævlet op og jeg slår op på ny om et øjeblik. Surt, men sådan må det være. Og Julie bliver så heller ikke færdig i denne weekend.

Til gengæld har min skønne mand fået nye sommerhus sokker i dag.

Umuligt at se på billedet, men der er faktisk et fint maskulint snonings mønster på. Opskriften er fra "Favourite socks" og de er strikket på pinde 2,5 i  strømpegarnet "Strong" fra Gepard.

Nå, jeg må slå op til et Julie ærme endnu en gang....